Om mig
Helle Lyshom
Med en lang karriere i Nordea, hvor jeg var leder og filialdirektør i næsten 30 år, var det det menneskelige aspekt, der virkelig fangede mig. Jeg brændte for at udvikle mine medarbejdere og skabe meningsfulde samtaler med dem. Flere af mine medarbejdere opfordrede mig gentagne gange: “Helle, hvorfor er du ikke psykolog?”
Da jeg senere tog mit liv op til revision, som mange gør med alderen, besluttede jeg mig for at følge min passion. Jeg begyndte psykoterapeutuddannelsen, og det har været den mest spændende rejse i mit liv. Gennem uddannelsen har jeg fået en dybere forståelse af mig selv og mennesket generelt.
Ud over min psykoterapeutiske praksis er jeg også selvstændig kørelærer, hvor jeg underviser de sødeste unge mennesker. I 2021 blev jeg valgt ind i Faxe kommunes byråd, hvor jeg nu sidder i Socialudvalget og Senior/sundhedsudvalget. Her brænder jeg for at hjælpe udsatte borgere, som har det svært. Jeg ser alle mennesker som helstøbte individer, uanset hvilke udfordringer de står overfor. Mennesker skal ikke puttes i kasser, men mødes og forstås lige præcis der, hvor de er.
Min passion er at gøre en forskel for den enkelte i alle sammenhænge. Jeg tror ikke så meget på at stille diagnoser, men derimod på at forstå, hvad mennesker har oplevet eller været igennem, for at forme dem til dem, de er i dag. Gennem min praksis og engagement ønsker jeg at skabe positive forandringer og hjælpe mennesker med at trives og vokse.