Ydelser

Psykoterapi

Din vej til personlig udvikling

Hvor er der bare mange mennesker, som går rundt og har det svært. I det terapeutiske rum bliver du sammen med mig klogere på, hvad det er som der er årsagen, og hvordan du kommer ud af den eller de situationer du ufrivilligt er havnet i. Jeg er der for dig hele vejen, og støtter dig i din selvudvikling i, at blive klogere på dig selv. Det at se sin frygt i øjnene, kan mange gang være det stærkeste og mest udviklende man kan gøre for sig selv. Alt hvad der fylder inde i dig, kan der gøres noget ved, så du kommer ud på den anden side stærkere og meget gladere, for både livet og dig selv. Uanset hvad du ønsker at vi skal belyse.

Parterapi

Styrk jeres forhold og kommunikation

Mange mennesker oplever konflikter i deres parforhold. Uanset hvor meget de prøver at tale om deres problemer, er det som om, at de falder tilbage til den destruktive måde at være uenige på. Man kan føle sig låst fast, og have følelsen af, at man ikke kommer nogen vegne. Man kan være låst fast i bestemt mønstre, som gør at man bliver tricket hver gang ens partner siger eller gør noget bestemt. Man kan have ting som man er utilfreds med, men have følelsen af, at uanset hvor meget man prøver at gøre opmærksom på det, man mangler eller ønsker, sker der ingen ting. Jeg kan hjælpe jer med at belyse hvad det er for mønstre som gentager sig, og give jer en indsigt i, hvad I kan gøre for at kommer videre sammen, og hvordan i kan kommunikere uden at det ender i et skænderi. Hvordan i genfinder hinanden og kærligheden og respekten for hinanden.

Coaching

Opnå dit fulde potentiale

Coaching handler om at give dig indsigt i egne kompetencer. At belyse ting som du kan gøre, som du måske ikke troede var muligt. Her arbejder vi mere med, hvad det er som begrænser dig i at gøre det du allerhelst vil. Så du kan leve et live i større tilfredsstillelse, og i balance med dig selv. Det kunne være jobmæssigt, hvor du føler dig låst, og måske trænger til at udvikle dig.

Mediator

Løs konflikter fredeligt og konstruktivt

I min rolle som mediator hjælper jeg med at håndtere konflikter. Jeg lytter neutralt til begge parter, og ud fra mine observationer belyser jeg, hvor og hvorfor konflikten eventuelt kunne opstå. Dette kunne være konflikter på jobbet eller mellem grupper af mennesker på arbejdspladsen. Det kunne være i forbindelse med sager i Familieretshuset, hvor man som forældre ikke er enige.

Narcissisme i relationer

Genfind balance og sundhed

Flere og flere mennesker lever i et forhold i psykisk vold. Mange som lever i et sådan forhold, ved ikke nødvendigvis at det er det der foregår, men følger sig drænet for energi, oplever konflikter hele tiden, uden at forstå hvorfor de opstår, føler at man kommer længere og længere væk for den person man synes man er, og kan ikke længere kende sig selv. Man føler sig ulykkelig og ved ikke hvad man skal gribe og gøre i. 

Jeg har som afsluttende eksamensopgave skrevet mit speciale om Narcissismens karrusel. Om hvordan det opstår, hvad man bliver udsat for i et sådan forhold, hvilke faser man går igennem, og hvordan man i terapien kan komme ud af det, hvis det er der man er nået til. Jeg brænder for at hjælpe mennesker som er fanget i et sådan forhold. Lever man i et usundt forhold med en person som har narcissistiske træk, kan det være rigtigt svært. Jeg kan gøre dig klogere på, hvad du oplever, hvorfor du oplever det, hvad du er oppe imod, og hvad du selv kan gøre. Jeg har en kæmpe indsigt på området, og har hjulpet mange kvinder/mænd til at få øje på, hvilke mønstre de skal være opmærksomme på, og hvad de kan gøre ved det. 

Der findes også mange mennesker med narcissistiske træk, og faktisk flere og flere, på vores arbejdspladser, og i alle mulige sociale sammenhænge, så hos mig kan du blive klogere på, hvordan du kan håndtere det, så du ikke selv bliver offer for manipulationen. 

I Danmark udsættes over 118.000 kvinder hvert år for vold af deres partner, og hvert 5. barn er udsat for vold i hjemmet. Omkring 2.600 kvinder og deres børn kommer på krisecenter, rester af de voldsramte kvinder står uden noget tilbud om hjælp til at slippe ud af volden. Alle disse kvinder har brug for støtte og rådgivning.

Foredrag

Rejse gennem narcissistiske forhold – Styrke, Håndtering og Helbredelse

Jeg tilbyder at holde foredrag om det at leve i et narcissistisk forhold. Hvad skal man være opmærksom på, hvordan håndterer man det, og hvordan kommer man ud af det og videre.